Honda CD50  kom til Danmark i 1971, og nåede at blive solgt i 3 modeller inden den forsvandt fra det danske marked; “gammel model”, model K og model F.  Den er speciel ift. datidens andre knallerter i kraft af den lille, fantastiske 4-takt motor.

Her på siden finder du et væld af information om Honda CD50 – f.eks.  modelguide, værkstedshåndbøger, webshops med reservedele,  billedgallerier, typegodkendelser, tekniske data og meget andet.

>> Klik her for at se en oversigt over alt indhold mærket med “Honda CD50”.


Honda CD50, gammel model

Honda CD50, “gammel model” var den første CD50 der kom til Danmark i 1971. Den er let at kende på tanken med de store kromindsatser med knæpude og logoemblem på siderne.

>> Læs mere


Honda CD50 K1

 


Honda CD50 F

Honda CD50F, er den sidste model der kom til Danmark, på trods af, at Honda har produceret CD50 knallerten op gennem 80’er-90’er og 00’erne. Designet er mere moderne end de helt tidlige CD50, men der er kun mindre opdateringer ift. den foregående CD50K, som f.eks. klistermærkerne, chromeskærme og sæde.

>> Læs mere


Udenlandske Honda CD50

Honda har produceret CD50 knallerten op gennem 80’er-90’er og 00’erne, med modelnavnet CD50 Benly, CD50 Benly S, m.fl. Designet er mere moderne end de helt tidlige CD50, men der er kun mindre opdateringer ift.  CD50K og CD50 F. Motoren er den samme 4-takt motor, der dog bl.a. er opdateret med elektronisk CDI tænding, 12 volt elsystem, mindre ventiler, kuglelejer om knastakslen, og ‘rotations-gear’.  Der er også mindre kosmetiske ændringer mht. sæde, sideskjolde, blinklys, udstødning, m.m. Alt i alt, er det dog forbløffende så lidt der er sket gennem modellens lange levetid.

I de seneste år, hvor knallerter er blevet voldsomt populære (og dyre), er der kommet en del af de nyere Honda CD50 Benly til Danmark også. Typisk via Holland, hvor nogle firmaer har specialiseret sig i, at importere Hondaerne fra Japan.


Ombyggede Honda CD50

 

Mere information

>> Klik her for at se en oversigt over alt indhold mærket med “Honda CD50”.