Nu sker der for alvor ændringer i designet. Det spinkle stel fra foregående modeller bliver udskiftet med et stærkt, lukket stel, forgaflen bliver ændret fra en fedtdæmpet type, til en kraftig hydraulisk oliedæmpet forgaffel, som ikke har været set før.
Forgaflen fra 1967 modellen har også et større bundleje i kronrøret, end senere modeller, hvorfor man ikke kan bruge denne gaffel på senere modeller. Man bruger nu seperate skærme, udstødningen og baggagebæren er ligeledes vokset for at matche designet, og Kreidleren bliver nu markedsført som “kvalitet i særklasse”. Motoren forbliver den samme, og man benytter stadig de samme campagnolo bremsenav med 116mm bremser på knallert modellen. Modellen på billedet er ikke i original farve.